Hvad er en læsedagbog? En enkel måde at begynde på

En læsedagbog er dine egne noter om, hvad du læser, og hvad du tænker om det. Du kan skrive en reaktion, et spørgsmål eller en passage ned, som du vil vende tilbage til.

Dato:
Bog og forfatter:
Side, kapitel eller position i lydbog:
Min note:

Begynd med den bog, du læser nu. Skriv titel og forfatter, siden eller kapitlet og én ting, du vil huske. En notesbog eller et enkelt dokument er nok.

En liste over færdiglæste bøger er nyttig, når du vil finde en titel. Tilføj din reaktion, hvis du også vil huske, hvad der interesserede dig ved bogen.

Et eksempel på en læsedagbog

Her er en opdigtet post. Bogen, forfatteren og scenen findes ikke:

Dato: 23. september
Bog og forfatter: Øens færgeplan, af Lena Marr
Side, kapitel eller position i lydbog: Kapitel 4, den tomme retursejlads
Min note: Mara sejler tilbage efter én passager, selv om hun klagede over, at øboerne forventer for meget af hende. Jeg stoler mere på det, hun gør, end på det, hun siger. Ser hun også sig selv sådan?

Posten beskriver både noget, der skete, og læserens reaktion. Den lader et spørgsmål stå åbent, fordi læseren ikke er færdig med bogen.

Sammenlign den med »Kapitel 4: Mara sejler færgen«. Begge noter fortæller, hvilken scene det er. Den længere note fortæller også, hvorfor denne læser lagde mærke til den.

Du behøver ikke skrive noget til hvert kapitel. Skriv, når der er noget, du vil gemme, uanset om det er et helt afsnit eller én sætning.

Gør hver post brugbar

Hvis du har én side eller ét dokument pr. bog, kan du skrive titel og forfatter øverst én gang. Tilføj daterede noter nedenunder, mens du læser.

Feltet »Min note« kan rumme en reaktion som i færgeeksemplet, en detalje, du nød, eller et spørgsmål til et argument.

Ved faglitteratur kan du skelne mellem forfatterens påstand og din egen reaktion. Forestil dig for eksempel en bog, der anbefaler at vælge én hobby og lægge de andre til side:

Forfatteren anbefaler at koncentrere sig om én hobby. Jeg kan godt lide at skifte mellem tegning og havearbejde, så jeg ved ikke, om rådet passer til det, jeg ønsker af nogen af delene.

Det er en opdigtet reaktion, ikke et citat fra en bog. Den gemmer en uenighed, som læseren senere kan vende tilbage til uden at skrive en egentlig anmeldelse.

Skriv nok til at finde passagen igen

En note som »Jeg elskede samtalen nær slutningen« kan være svær at bruge senere. Tilføj en placering, mens du stadig har bogen åben.

I en trykt bog skriver du sidetallet. Hvis du senere læser en anden udgave, hjælper kapitelnummeret og et par ord om scenen også.

I en e-bog skriver du sidetal eller positionsnummeret fra din læser sammen med kapitlet. For en lydbog skriver du kapitel og afspilningsposition. Angiv, om positionen gælder kapitlet eller hele optagelsen.

Du kan for eksempel notere kapitel 4 og en position 12 minutter inde i kapitlet. Tilføj »retursejlads« for at genkende scenen.

Hvis du kopierer en sætning, skal den stå i citationstegn med sin placering. Skriv din egen reaktion for sig. Når du vender tilbage til noten, kan du se, hvilke ord der er forfatterens.

Du kan også beskrive passagen med dine egne ord og notere dens placering.

Vælg detaljer, du får brug for

Tilføj felter, når du har en grund til at se på dem senere.

Hvis du vil anbefale bøger til venner, kan du skrive, hvem du ville anbefale bogen til, og hvorfor. Hvis du kan lide at sammenligne oversættelser, så notér oversætter og udgave. Hvis du vil huske, hvornår du læste en bog, kan du tilføje start- og slutdato.

En bedømmelse er valgfri. »Fire stjerner« er hurtigt at skimme, men en sætning som »Jeg nød samtalerne og mistede interessen under rejsen« forklarer din reaktion.

Du kan også beholde ufærdige bøger i dagbogen. Skriv, hvor du stoppede, og om du vil vende tilbage. Du kan notere »Stoppede ved kapitel 6« uden at bedømme hele bogen.

Hvis du skifter mening, kan du datere en ny note ved siden af den gamle. I færgeeksemplet kan en senere post fortælle, om Maras valg ændrede læserens syn på hende. Den første post viser stadig, hvad læseren tænkte, før vedkommende nåede så langt.

Udsmykning kan være en del af glæden. Giv plads til det, hvis du kan lide det. En enkel post er også nok.

Det er valgfrit at måle læsetiden

En læsedagbog behøver slet ikke indeholde tid. Posten ovenfor fungerer uden en varighed.

Hvis du vil se, hvor lang tid læsningen tog, kan du tilføje længden af hver læsesession eller føre et særskilt tidsregnskab. For eksempel giver 20 minutter mandag og 35 minutter torsdag i alt 55 minutters læsning.

Summen fortæller dig, hvor meget tid du brugte. Den siger intet om, hvad du syntes om bogen; det er det, noterne er til. Ingen af delene behøver blive et mål for næste uge.

Et manuelt stopur kan registrere sessioner, mens du læser. Med TimeRetain gemmer du sessionerne og deres sum under en kort betegnelse, som bogens titel. Behold dine refleksioner i læsedagbogen.